Ove Pedersen stopper i FCV
FC Vestsjællands cheftræner, Ove Pedersen, stopper i superligaklubben. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.
Ove Pedersen har været tre år i klubben, og han har kontraktudløb 30. juni i år.
Nu har parterne, ifølge pressemeddelelsen besluttet, at tiden er inde til, at FC Vestsjælland skal finde sig en ny cheftræner.
- Siden starten på vores projekt i august 2008 er forretningsplanen blevet fulgt til punkt og prikke. Det skal vi ikke mindst takke Ove for. Det er gået efter planen - og endda lidt bedre, siger Gert Hansen, direktør i FC Vestsjælland.
Klubben fra Slagelse var af mange eksperter udset som nedrykker i sin første sæson i Superligaen, men klubben endte på niendepladsen, seks point over nedrykningsstregen.
I kraft af solide forstærkninger af spillere med masser af erfaring fra topfodbold, blev det blandt andet til hjemmesejr over AaB, der som bekendt senere blev dansk mester.
Ifølge pressemeddelelsen blev beslutningen om Ove Pedersens stop taget tirsdag. Pedersen har tidligere været cheftræner i både Esbjerg og AGF.
- Ove har jo været fantastisk fra dag ét, og med sin professionelle indstilling til tingene både på og udenfor banen har han på fornemste vis medvirket til, at FC Vestsjælland har gennemgået en udvikling, som vi kan bygge videre på fremadrettet, fortsætter direktøren.
Klubben oplyser, at den i løbet af kort tid vil præsentere sin nye cheftræner.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub