Pinse Cup’en er kommet for at blive.
Også selv om B.1921 for sidste gang står som arrangør.
Det fastslår Leif Thrane, kasserer i B.1921’s Pinse Cup-udvalg.
1. juli fusioner B.1921 med B.1901 under navnet Nykøbing FC, som i fremtiden skal arrangere stævnet. Fremover bliver det således Nykøbing FC, som får glæde af overskuddet på op imod en halv million kroner.
Det er mange penge. Men der er også et kæmpe arbejde at få et stævne af denne kaliber med 1700-1800 fodbolddrenge og omkring 300 trænere og ledere samt en del forældre til at køre som smurt i olie.
Stævnet, der bærer navnet bo-Hus Cup efter sponsoreren bag stævnet, er for fodbolddrenge indtil 12 år. Ikke færre end 164 hold stiller op i årets stævne, der afvikles for 31. gang på B.1921’s anlæg.
B.1901 er lørdag og søndag for 16. gang vært ved et stort pinsestævne for fodboldpiger - i år kaldet Papaya Catwalk, der er stævnesponsor.
Der er rekordtilmelding, idet 84 hold er tilmeldt, hvilket er betydeligt flere end sidste år, hvor 61 hold deltog.
B.1901-lederen Arne Jensen forventer et sted mellem 1000 og 1500 gæster på B.1901’s anlæg, idet mange forældre sædvanen tro deltager i stævnet sammen med trænere og ledere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned