Overbelastet talent melder afbud til håndboldlandsholdet
Jacob Holm, der her forsøger at stoppe Bo Spellerberg, har meldt afbud til håndboldlandsholdets EM-kvalifikationskampe mod Ungarn. Foto: /ritzau/Sommer Jan
/ritzau/Sommer Jan
Jacob Holm har overbelastet en albue og sparer sig fra landskampe. Han håber at være klar til DM-semifinaler.
Når Nikolaj Jacobsen mandag eftermiddag træner det danske håndboldlandshold for første gang, bliver det uden Ribe-Esbjergs stortalent Jacob Holm som en af spillerne i Hammerum Hallen.
Venstrebacken har overbelastet sin ene albue, og derfor er han tvunget til at melde afbud, så han kan nå at blive klar til DM-semifinalerne senere i maj.
Det skriver Ribe-Esbjerg på klubbens hjemmeside.
- Jacob har de sidste par uger døjet med albuen, og da han ikke er 100 procent klar, har han valgt at melde fra til landsholdet.
- Han håber, at albuen kan være helt klar til den første semifinalekamp mod Skjern Håndbold 11. maj, skriver klubben.
Afbuddet fra den formstærke spiller ærgrer Nikolaj Jacobsen.
- Jacob har været i forrygende form i denne sæson, så jeg havde set frem til have ham med til denne samling.
- Desværre er hans albue ikke til det i øjeblikket, så vi har i fællesskab taget den eneste rigtige beslutning: At han skal hvile armen, siger landstræneren i en pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund.
Der bliver ikke udtaget en erstatning for backen.
Tidligere har René Toft Hansen også meldt afbud til Nikolaj Jacobsens første landsholdssamling.
Torsdag spiller Danmark EM-kvalifikationskamp i Ungarn, mens de samme to hold mødes søndag i Aarhus.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde