Overbevisende Federer er en sejr fra rekord i Wimbledon
Roger Federer besejrede Adrian Mannarino på 1 time og 45 minutter. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Roger Federer er klar til Wimbledons kvartfinale, hvor han med en sejr på 3-0 i sæt kan forbedre sin rekord.
Schweizeren Roger Federer fortsætter sin overbevisende march mod endnu en Wimbledon-titel.
I mandagens ottendedelsfinale vandt han med 6-0, 7-5, 6-4 over franske Adrian Mannarino, der var seedet som nummer 22.
Topseedede Federer gjorde arbejdet færdigt på en time og 45 minutter.
I første sæt var der regulær klasseforskel, inden Mannarino kom bedre med i de næste sæt.
Franskmanden fik færten af at kunne nappe et sæt, men Federer havde hele tiden et gear mere, han kunne tage i brug, når det var nødvendigt.
Efter endnu en sejr på 3-0 i sæt har Federer nu vundet 32 sæt i træk i Wimbledon. Dermed er han blot to sæt fra sin egen rekord på 34 vundne sæt i streg i græsturneringen.
Vinder han også kvartfinalen med 3-0 i sæt, har han slået rekorden.
I onsdagens kvartfinale venter enten franske Gaël Monfils eller Kevin Anderson fra Sydafrika.
Det er 16. gang, at Federer er klar til kvartfinalen i Wimbledon. Han har vundet turneringen otte gange.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker