OVERBLIK: Christian Eriksens vej tilbage til fodbolden
Christian Eriksen var tilbage i kamp i Parken 29. marts, da Danmark mødte Serbien i en testkamp. Fynboen kom på måltavlen i kampen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen var væk fra fodbolden i over et halvt år. Søndag er det et år siden, at han fik hjertestop.
Her følger en tidslinje over det år, der er gået, siden Christian Eriksen fik hjertestop:
* 12. juni 2021: Christian Eriksen får hjertestop under EM-kampen mod Finland i Parken. Fynboen genoplives via hjertemassage.
* 18. juni: Christian Eriksen besøger holdkammeraterne i EM-lejren i Helsingør. Det gør han efter at have fået indopereret en hjertestarter.
* 4. august: Christian Eriksen besøger sine holdkammerater i italienske Inter. Klubben meddeler, at danskeren er i god form fysisk og mentalt.
* 17. december: Christian Eriksen ophæver sin kontrakt med Inter. Han har ikke spillet siden EM, og Inter er desuden forhindret i at bruge ham, da italienske regler forbyder spillere med hjertestartere at spille.
* 4. januar 2022: I et stort interview med DR offentliggør Christian Eriksen, at han fortsætter sin fodboldkarriere. Interviewet blev optaget mellem jul og nytår.
* 25. januar: Ajax oplyser, Christian Eriksen træner med klubbens reservehold. Danskeren har tidligere spillet for den hollandske storklub.
* 31. januar: Christian Eriksen indgår en kontrakt med engelske Brentford for resten af sæsonen.
* 26. februar: Christian Eriksen gør comeback i en betydende kamp, da han skiftes ind i Brentfords 0-2-nederlag til Newcastle i Premier League. Ugen efter starter han inde for første gang siden kollapset under EM.
* 15. marts: Kasper Hjulmand udtager Christian Eriksen til de forestående landskampe mod Holland og Serbien.
* 26. marts: Christian Eriksen får landsholdscomeback på sin gamle hjemmebane i Amsterdam. Han scorer under to minutter efter sin indskiftning mod Holland.
* 29. marts: Christian Eriksen spiller for første gang i Parken siden EM. Det sker i testkampen mod Serbien, hvor han bydes velkommen tilbage af de danske fans. Eriksen kvitterer med endnu en scoring.
* 22. maj: Christian Eriksen afslutter en god sæson for Brentford. Siden danskeren kom til, har klubben vendt en nedadgående spiral og har i sikker stil sikret overlevelse i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned