Overblik: Her er Kristoffer Wichmann-sagerne
Læs her om fodboldspilleren Kristoffer Wichmanns sager, hvor han har spillet penge på kampe, han selv har deltaget i.
Dansk Boldspil-Unions (DBU) appeludvalg har torsdag nedsat den samlede karantæne med et halvt år, så Wichmann kan spille fodbold igen med øjeblikkelig virkning. Han er dog ikke blevet frikendt for matchfixing.
Her er hovedpunkterne i sagen:
* 4. februar idømte DBU Kristoffer Wichmann seks måneders karantæne for matchfixing.
* DBU's disciplinærudvalg fandt det bevist, at Wichmann via stråmænd havde spillet for mindst 9000 kroner på sejr til sin egen klub.
* Wichmann besluttede sig omgående for at anke afgørelsen til DBU's appeludvalg.
* FC Vestsjælland suspenderede Wichmann, mens sagen kørte i appelsystemet.
* 28. februar overdragede DBU sagen til politiet for at få undersøgt, om der var begået strafbare forhold.
* Wichmann erkendte i interview med Jyllands-Posten 2. april, at han havde spillet penge på kampe, han havde været involveret i, men han afviste at have deltaget i matchfixing.
* FC Vestsjælland efterkom 2. april et ønske fra Wichmann om at ophæve spillerens kontrakt, da han var påvirket af sagen. Wichmann nåede dermed ikke at spille kampe for FC Vestsjælland i foråret.
* 13. maj nedsatte DBU's appeludvalg straffen med fem uger, så den løb til og med 30. juni. Kristoffer Wichmann skal desuden betale en bøde på 25.000 kroner.
* 27. juni idømte DBU's disciplinærudvalg Wichmann en ny karantænestraf på seks måneder samt en bøde på 30.000 kroner. Straffen blev givet for yderligere spil på kampe, Wichmann selv var involveret i tilbage i 2012 og 2010.
* 29. august meddeler DBU, at unionens appeludvalg har nedsat karantænen til et halvt år, så Wichmann igen kan spille fodbold med øjeblikkelig virkning. Skyldsspørgsmålet og bøden på 30.000 kroner står ved magt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde