OVERBLIK: Op- og nedture i Tiger Woods' karriere
Tiger Woods var ude at træne på Augusta National Golf Club tirsdag. Han regner med at stille til start i US Masters på torsdag. Foto: Andrew Redington/Ritzau Scanpix
Tiger Woods melder sig klar til at gøre comeback 14 måneder efter sin bilulykke. Han vil deltage i US Masters.
Tiger Woods melder sig klar til at deltage i majorturneringen US Masters, der begynder på torsdag. Det bliver i så fald golfstjernens første turnering siden en bilulykke i februar sidste år. Her er et overblik over Woods' op- og nedture:
* August 1996: Bliver professionel efter en enestående amatørkarriere og kåres som årets debutant på PGA Touren.
* April 1997: Vinder som 21-årig US Masters - den første af foreløbig 15 majortitler.
* Juni 2000: Vinder US Open på med et rekordstort forspring på 15 slag. Vinder også British Open og PGA Championship.
* April 2001: Vinder sin anden Masters og fuldfører "Tiger Slam" som den første til at være regerende mester i alle fire majors på samme tid.
* April 2005: Vinder Masters og senere også British Open.
* Juni 2008: To måneder efter en knæoperation vinder han US Open - hans 14. majortitel. Derefter følger en pause resten af året på grund af vedvarende knæproblemer.
* November 2009: Stor uro i privatlivet. Det kommer frem, at Woods har haft flere affærer, og det resulterer i februar 2010 i en skilsmisse fra svenskfødte Elin Nordegren. Woods tager en pause på ubestemt tid for at få styr på sit liv. Pausen fra turneringsgolf ender med at vare cirka fem måneder.
* Fra 2015 til januar 2018: Bliver opereret yderligere tre gange for at slippe af med rygsmerter, som flere gange tvinger ham til at trække sig fra turneringer.
* Maj 2017: Bliver i Florida anholdt på mistanke om at køre bil i påvirket tilstand. Han bliver fundet sovende ved rattet. Woods erklærer sig skyldig i hensynsløs kørsel og slipper for fængselsstraf.
* April 2019: 11 år efter sin seneste majortitel vinder Woods US Masters.
* Februar 2021: Woods forulykker i sin bil i Los Angeles og bliver opereret for benbrud. I flere måneder er det usikkert, om han nogensinde kommer til at spille golf igen.
* April 2022: Woods melder sig klar til at gøre comeback efter bilulykken, selv om han stadig døjer med bentøjet. Han vil deltage i majorturneringen US Masters.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde