Overborgmester maner til ro om mulig Formel 1 i København
Et muligt Formel 1-løb i København har ikke været drøftet politisk, og overborgmester maner til ro.
Som udgangspunkt er det interessant at tiltrække store begivenheder til København, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).
Men overborgmesteren er alligevel skeptisk over at tiltrække Formel 1 til hovedstaden.
- Vi skal have set nærmere på, hvordan et Formel 1-løb eventuelt kan afvikles, og hvordan det vil påvirke københavnernes dagligdag, før vi beslutter, om vi fra kommunens side kan støtte projektet.
- Foreløbigt har vi kun ydet teknisk bistand, og projektet har ikke været drøftet politisk, siger overborgmester Frank Jensen (S) i en skriftlig kommentar, da han er på ferie.
Et konsortium med den tidligere videnskabsminister Helge Sander og rigmanden Lars Seier Christensen i spidsen har fået foreløbig godkendt en bane i hovedstaden.
Den går forbi Christiansborg efter at have passeret Knippelsbro ned mod Den Sorte Diamant.
Det skriver Jyllands-Posten onsdag.
Placeringen og udformningen af banen er udtænkt af Helge Sander og hans samarbejdspartnere, der har fået hjælp af Jan Magnussen til at skabe det optimale bud på en dansk bybane.
Planen er at tiltrække et Formel 1-løb i København i 2020.
De nye Formel 1-ejere, Liberty Media, gik ind i sporten med målet om at udvide løbsserien.
Dermed opstod muligheden for et dansk grandprix.
Formel 1-kalenderen tæller i øjeblikket 21 løb, men mister to næste år.
Arbejdet med at få Formel 1 til Danmark har stået på i tre år. Prisen for at afholde et Formel 1-løb ligger omkring de 300 millioner kroner.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker