Overlegen Liverpool-sejr overgår Klopps forventninger
Daniel Sturridge scorede på sin første boldberøring i kampen mod West Ham, som Liverpool vandt 4-0. Foto: Andrew Yates/Reuters
Andrew Yates/Reuters
Manager Jürgen Klopp glæder sig over, at Liverpool har ført en god opstart med ind i den nye sæson.
Liverpool var en klasse over West Ham, der i første runde af Premier League blev sendt hjem til London med et nederlag på 0-4.
Liverpool, der i sidste sæson blev nummer fire i den bedste engelske fodboldrække, var da også favorit til opgøret. Men den overlegne præstation kommer alligevel bag på manager Jürgen Klopp.
- Det var bedre, end jeg havde regnet med. Alle drengenes præstationer og midtbanen med James (Milner, red.) og Georginio Wijnaldum var forrygende, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Vi spillede så godt som muligt i dag, og vi førte en virkelig god opstart med ind i Premier League, siger Klopp.
Ligesom i sidste sæson var det offensivprofilerne Mohamed Salah, Sadio Mané og Roberto Firmino, der var i fokus.
Men tilbagevendte Daniel Sturridge kom også på tavlen, da han scorede holdets sidste mål kort før tid på sin første boldberøring i kampen.
At de store profiler allerede nu træder i karakter, får dog ikke Jürgen Klopp til at love trofæer og topplaceringer efter søndagens kamp.
- Vi er kun midt i august. Det er i september, at kampene begynder at komme. Rotation er fodboldens fremtid. Vi er nødt til at være klar til at rotere, siger Klopp.
Crystal Palace, Brighton, Leicester og Tottenham er på programmet for Liverpool i de næste fire runder.
Klopps mandskab er desuden med i bowlen, når der 30. august trækkes lod til gruppespillet i Champions League.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned