Overlegen Wozniacki er klar til sæsonens anden finale
Caroline Wozniacki er klar til finalen i WTA-turneringen i Kuala Lumpur efter sejr over Hsieh Su-Wei.
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki er for anden gang i 2015 klar til en WTA-finale.
Lørdag levede hun fortsat op til sin status som topseedet ved Malaysian Open i Kuala Lumpur med en sikker sejr i semifinalen.
Her slog hun wild card-spilleren Hsieh Su-Wei fra Taiwan med cifrene 6-2, 6-2.
Danskeren var storfavorit mod verdens nummer blot 181, og hun kom godt fra start med et tidligt servegennembrud og en 3-0-føring.
Hsieh Su-Wei brød tilbage, men Wozniacki svarede igen ved at veksle 3-2 til 6-2.
Taiwaneren brød til 1-0 i andet sæt, men Wozniacki brød prompte tilbage.
Derfra havde Wozniacki ingen problemer og vandt også dette sæt 6-2 efter yderligere to servegennembrud.
I søndagens finale møder hun rumæneren Alexandra Dulgheru, der i sin semifinale slog Jarmila Gajdosova fra Australien.
Dulgheru, der ligger nummer 94 i verden, brugte flere kræfter i semifinalen, som hun vandt 5-7, 7-5, 7-6.
Dermed er danskeren klar favorit til at vinde sæsonens første turnering. Hun tabte sin første finale i Auckland til Venus Williams.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned