Overraskende storsejr til Horslunde
AFSTEMNING: Horslunde vandt med hele 4-0 over B.1938 i nedrykningsspillet i LF-Serien onsdag aften.
Overraskelsernes tid er ikke forbi. Onsdag aften besejrede Horslunde højst overraskende B.1938 med hele 4-0 på Idestrup Stadion. Før opgøret havde B.1938 kun lukket et mål ind i de foregående syv kampe, men den ellers stærke beton-defensiv hos hjemmeholdet krakelerede mod Horslunde, der før opgøret ikke havde fået points på kontoen de foregående fem opgør.
Gæsternes Per Andersen gjorde det til 0-1 efter 11 minutter, hvilket også var stillingen ved pausen. De tre restende mål blev sat ind i det sidste kvarter af opgøret, hvor Gert Andersen stod for to kasser og Jakob Emil Rasmussen et enkelt.
Med sejren er spændingen fortsat mere end intakt i LF-Seriens nedrykningsspil, hvor der kun er tre points forskel mellem Sydalliancen med 12 points på andenpladsen og Horslunde på sidstepladsen med ni points. Imellem ligger Nørre Alslev og Systofte med hver 10 points. På førstepladsen befinder B.1938 sig fortsat med 18 points.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker