Overrasket ung etapevinder: Det er større end VM-guld
Mads Würtz Schmidt vandt enkeltstarten i Post Danmark Rundt. Talentets største triumf, siger han.
Det 21-årige danske stortalent Mads Würtz Schmidt (ColoQuick) er overrasket over, at han fredag bankede konkurrenterne og vandt enkeltstarten i Post Danmark Rundt.
Det er større, end da han for fire år siden blev juniorverdensmester i enkeltstart på Rådhuspladsen i København, siger han.
- Jeg er tom for ord. Det er så stort, at jeg næsten ikke kan være i min krop lige nu, siger Mads Würtz Schmidt.
- Jeg havde ikke regnet med at vinde i det her selskab i dag. Det er meget større end VM-guldet, siger han.
Mads Würtz Schmidt var 15 sekunder hurtigere end de nærmeste konkurrenter på etapen, danmarksmesteren i enkeltstart Christopher Juul-Jensen (Tinkoff-Saxo) og Søren Kragh Andersen (Trefor-Blue Water).
Den unge dansker kørte sidste år på Cult Energy-holdet, men han havde en svær sæson som senior, så han lignede ikke en mand, der var klar til at tage rykket op sammen med Cult Energy.
Derfor kører han nu på det lille danske hold Team ColoQuick. Også for holdet er etapesejren den hidtil største succes.
Mads Würtz Schmidt overtager desuden løbets ungdomstrøje inden sidste etape lørdag.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker