Overrasket Valgren: Riis har fjernet vores sodavand
Michael Valgren kom i mål som nummer 71 på søndagens etape. Foto: Benoit Tessier/Reuters
Benoit Tessier/Reuters
Michael Valgren må nøjes med vand, når han bliver tørstig. Der vanker ikke flere sodavand i NTT-bussen.
For Michael Valgren og holdkammeraterne på NTT er det slut med at slukke tørsten efter Tour de France-etaperne med cola eller andre sodavand.
Team manager Bjarne Riis har nemlig fjernet de sukkerholdige drikkevarer fra holdbussen, så rytterne i stedet må klare sig med vand.
Det fortæller en munter Michael Valgren efter 15. etape, der er den sidste før løbets anden hviledag
- I morges var det bare væk. Det var ligegodt satans, tænkte jeg. Jeg havde bestilt Sprite til turen, for det er der ikke så mange kalorier i. Det var jeg ret tilfreds med.
- Men han (Riis, red.) sagde allerede i starten, at det var dårligt for os, så jeg kunne godt se, hvor det bar hen. Nu hvor det ikke er gået så godt, kan det være, at han giver det skylden.
- Danskvand og almindelig vand. Det er det nye. "Pan y agua", som man siger (brød og vand, red.), griner Valgren.
Af samme grund tør han heller ikke sætte næsen op efter en kold øl til maden på aftenen før hviledagen, hvor rytterne normalt bliver forkælet lidt ekstra.
- Vi får nok heller ikke øl. Men normalt får vi altid god mad. Før den første hviledag var vi så sent fremme, at der ikke var mad.
- Denne gang er det mere overkommeligt, så mon ikke der er lidt lækkert til dessert i aften. Hvis han også har taget den, kan vi lige så godt tage hjem.
- Nej, det er okay. Det er fair nok. Hvis de mener, det er dårligt for os, har jeg fuld forståelse for det, siger Valgren.
Han havde en hård 15. etape, hvor han kæmpede sig i mål som nummer 71 i en gruppe, der sluttede 29 minutter efter vinderen, Tadej Pogacar.
- Jeg forsøgte at komme med i det første udbrud. Men det gik rimelig hurtigt, og jeg var også lidt træt efter i går (lørdag, red.). Jeg kunne godt mærke, at jeg for en gangs skyld havde kørt en lille finale.
- Nu ser jeg frem til hviledagen. Den er virkelig kærkommen, siger han.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet