Overrevet akillessene ødelægger danskers EM-drøm
Det danske landshold i volleyball må undvære Daniel Thomsen, når det i næste måned går løs ved EM i Danmark og Polen.
Den danske centerspiller rev mandag sin ene akillessene over i forbindelse med træning med landsholdet, og han må nu imødese mindst et halvt års pause.
- Det skete efter et hop, hvor jeg landede og trådte baglæns. Så kunne jeg mærke smerten med det samme, siger Daniel Thomsen i en pressemeddelelse.
- Akillessenen er revet over, og jeg skal opereres. Det er møguheldigt. Jeg var på hospitalet i går, men blev sendt hjem, da de ikke kunne foretage en skanning i går.
- Jeg har det rigtig skidt og vil helst ikke tænke på, at jeg ikke kommer med til EM, for så tuder jeg for fuld skrue, siger spilleren.
Direktør i Dansk Volleyball Forbund, Mikael Trolle, ærgrer sig meget over spillerens exit fra EM.
- Det er et meget stort tab for landsholdet. Daniel er en af vores mest rutinerede spillere, og det er netop rutinen, der kan være vores akilleshæl til EM. Daniels skade kan have store konsekvenser for vores chancer for at kvalificere os videre fra gruppespillet, siger han.
EM bliver afviklet fra den 20.-29. september. Danmark er i gruppe med Italien, Hviderusland og Belgien.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie