Overrevet ledbånd koster FCM-angriber lang pause
FC Midtjylland-angriberen Morten "Duncan" Rasmussen må indstille sig på en lang pause på grund af et overrevet ledbånd i knæet.
Den 29-årige FCM-spiller måtte torsdag bæres fra banen i Europa League-playoff-kampen mod Panathinaikos, der vandt 4-1 i Grækenland. "Duncan" blev skannet lørdag, og søndag kom dommen.
- Ledbåndet er delvist overrevet i det ene knæ, og det betyder en pause på seks til otte uger, siger fysioterapeut Nicklas Falkesgaard Pedersen til FC Midtjyllands hjemmeside.
Morten "Duncan" Rasmussen var udtaget til de seneste kampe med landsholdet, der i maj mødte Ungarn og Sverige i to venskabskampe.
FCM-spilleren var sandsynligvis også i spil til de kommende kampe mod Tyrkiet den 3. september og fire dage senere åbningen i EM-kvalifikationen mod Armenien. Opgøret mod Tyrkiet er blot en venskabskamp.
Landstræner Morten Olsen udtager først sin trup på tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned