Overskæg var svømmelegendes hemmelige våben
Den nidobbelte amerikanske OL-guldvinder Mark Spitz afslører nu en af sine hemmeligheder til sejr i bassinet.
Den amerikanske svømmer Mark Spitz vandt syv OL-guldmedaljer i 1972 og satte verdensrekord i alle syv discipliner.
I et interview med det tyske nyhedsmagasin Bild afslører han nu, at hans overskæg gjorde ham hurtigere i bassinet.
- Overskægget ledte vandet forbi ansigtet. Jeg kom ikke til at sluge vand, mit hoved var i en bedre position, og kroppen var mere strømlinet. Og det her er ikke nogen spøg, siger den nu 65-årige Spitz til bladet.
Svømmere plejer generelt at barbere det meste af kropsbehåringen bort.
- Jeg fortalte en gang hemmeligheden om mit overskæg til en russisk træner. Ganske kort tid efter så jeg et skæg magen til mit på en af hans svømmere. Og han var virkelig hurtigere med end uden, siger Spitz.
Mark Spitz høstede i alt ni OL-guldmedaljer for USA, to i 1968 og syv i 1972.
Michael Phelps har overhalet ham i alle tiders guldhøst, men han har ikke på samme måde som Spitz sat syv verdensrekorder under de samme olympiske lege.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie