Med 100 kilometer igen var Thor Hushovd overbevist om, at han ikke ville blive verdensmester i cykling. En stor gruppe med flere af favoritterne var kørt væk, og han sad tilbage i hovedfeltet, der virkede i opløsning.
- Med fem-seks omgange igen frygtede jeg, at det var slut. Man begynder altid at tvivle, når en stor gruppe med mange af favoritterne slipper væk, og Spanien og Rusland kørte ikke rigtig for at hente dem, men heldigvis var der andre, der til sidst hjalp med at køre dem ind, forklarer verdensmesteren.
På den sidste omgang blev feltet samlet, hvorefter favoritten Philippe Gilbert forsøgte sig. Han blev dog hentet, hvorefter Hushovd overbevisende slog Matti Breschel i spurten.
Alligevel var det først, da han var kommet ind over stregen, at han turde række armene i vejret i den vanlige sejrsgestus.
- Jeg ville være helt sikker. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige eller gøre, da jeg var kommet i mål, siger Hushovd.
- Det har altid været en drøm, og jeg har nogle gange troet, at det var en drøm, som det ikke var muligt at nå, Nu vil jeg bare nyde hvert sekund, siger han.
Den 32-årige slidstærke - men samtidig afslutningsstærke - nordmand har vundet etaper i både Vuelta a España og Tour de France, samt Tourens grønne pointtrøje og semiklassikeren Gent-Wevelgem.
Han tøver dog ikke med at kalde VM-guldet for den største i karrieren.
- Dette er min største sejr, ingen tvivl om det, siger han.
Næste store mål for Thor Hushovd bliver at vinde brostensklassikeren Paris-Roubaix.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned