På vej mod sikker Tour-sejr: Nibali føler ingen trussel
Vincenzo Nibali er godt på vej mod den samlede sejr i Tour de France med et komfortabelt forspring i det samlede klassement.
Italieneren fra Astana har tilsyneladende haft det hele under kontrol, og det er også sådan, han selv oplever det.
- Nej, jeg har ikke følt panik på noget tidspunkt. Jeg har taget det stille og roligt - holdt hovedet koldt, siger Nibali.
- Indtil nu har den sværeste etape været den, som Rafal Majka vandt. Den var svær - også for holdet. I næste uge skal vi holde hovedet koldt. Det bliver svært at kontrollere, men vi vil gøre, hvad vi kan.
Han startede Touren lidt i skyggen af topfavoritterne Chris Froome og Alberto Contador, men viste straks fin form og solid styrke, da han vandt 2. etape til Sheffield.
- Jeg følte næsten fra starten af løbet, at jeg havde en god chance. Det var på etapen til Sheffield. Den etape gav mig selvtillid, og mine ben gav mig nogle rigtigt gode svar den dag, siger Vincenzo Nibali.
Han går ind til løbets sidste uge med en margin på 4.37 minutter ned til Alejandro Valverde på andenpladsen.
- Det forspring, jeg har i klassementet, er uhyre vigtigt, og det skal jeg gøre alt for at bevare.
- I går var eksempelvis en svær etape på grund af regnen og vinden, og jeg skal bevare fokus og koncentration og støtte mig til hele mit hold. I næsten uge skal jeg dosere min energi, siger Nibali.
- Jeg har forberedt mig rigtig godt på denne Tour. Siden første uge har jeg vist, at jeg var godt forberedt og i god form. Jeg kommer ikke til at stjæle sejren. Det er en sejr, som jeg vinder, siger Vincenzo Nibali.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned