Pacquiao fatter ikke nederlag: Troede jeg vandt
Manny Pacquiao var overbevist om, at dommerne ville pege på ham som vinder i storkampen mod Floyd Mayweather.
Manny Pacquiao, boksestjerne og filippinsk folkehelt, har svært ved at fatte, at han tabte på point i søndagens VM-kamp mod amerikanske Floyd Mayweather.
Det var ellers et enstemmigt dommerpanel, der kårede Mayweather som vinder af braget i Las Vegas.
- Det var en god kamp. Jeg troede, at jeg vandt kampen. Han gjorde ingenting. Han gik hele tiden baglæns, siger Pacquiao ifølge Reuters om Mayweathers defensive stil.
- Jeg ramte ham mange gange. Jeg fik slagene ind og troede, jeg vandt kampen, gentager han umiddelbart efter kampen.
De 16.800 tilskuere i MGM Grand Garden Arena i den amerikanske ørkenby kunne se Manny Pacquiao bokse i sin vanlige aggressive stil, og at dømme ud fra tilråbene støttede flertallet af de fremmødte den lille filippiner.
Desværre for dem var den ubesejrede Floyd Mayweather dog for stærk i sin defensiv og blev sjældent ramt af mere end et enkelt slag ad gangen fra Pacquiao.
Mens 38-årige Mayweather har 48 sejre i 48 kampe i karrieren, har den to år yngre Pacquiao vundet 57 af de 65 gange, han har været i ringen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde