Boksepromoter Mogens Palle sender fogedretten efter sin tidligere bokser Rudy Markussen, som skylder Mogens Palle 240.000 kroner.
- Rudy Markussen havde 14 dage til at svare på dommen, der faldt 1. september. Han har ikke reageret, og det er grunden til, at den nu er sendt i fogedretten. Fogedretten vil så være behjælpelig med at få inddrevet beløbet, siger Mogens Palles advokat Niels Wegner til tv2sport.dk.
Rudy Marcussen blev i september dømt til at betale sin tidligere chef knap et kvart million kroner.
Bokseren har ikke tilkendegivet, om han agter at betale pengene, men det regner Niels Wegner ikke med, at bokseren gør.
- Han har stort set været umulig at få fat i, så vi kender ikke hans stillingtagen til, om han vil betale eller ej. Men det lader det til, at han ikke vil, siden han ikke har reageret, siger advokaten.
Rudy Markussen fik igen dansk licens i begyndelsen af november efter en længere strid med Dansk Professionelt Bokse-Forbund (DPBF). I maj boksede danskeren ved sit comeback under østrigsk licens, fordi striden med promotor Morgens Palle var skyld i, at DPBF nægtede bokseren en dansk licens.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker