Promotor Hans-Henrik Palm er skuffet over den indsats, som bokseren Mads Larsen leverede lørdag aften mod Brian Magee i kampen om EM-titlen i supermellemvægt.
- Det var selvfølgelig skuffende, det Mads leverede, og jeg vil råde ham til at sige, at "så sluttede jeg min karriere af med en kamp om europamesterskabet". Festen er slut, siger Hans-Henrik Palm.
- I begyndelsen får Mads bevæget sig godt og ser frisk ud. Man kan se, at han er teknisk bedre end Magee. Men i slutningen af tredje omgang og begyndelsen af fjerde omgang begynder Mads at rode ude i tovene, og Magee kommer for langt frem, siger Hans-Henrik Palm.
Han forstår ikke, at Mads Larsen umiddelbart efter det klare nederlag i syvende omgang gav udtryk for, at han agter at fortsætte karrieren.
- Hvad er perspektivet i at få en eller anden andenrangs modstander, som han godt kan vinde over. Jeg kan ikke se, at det giver nogen mening. Mads har været oppe at snuse til europamesterskabet og verdensmesterskabet, hvorfor så slutte med en sekundær kamp, som er ligegyldig, spørger Hans-Henrik Palm.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker