Panama hyrer Thomas Christiansen som landstræner
Thomas Christiansen har en fortid som træner i Apoel FC, Leeds og Union Saint-Gilloise i Belgien. (Arkivfoto). Foto: Ed Sykes/Ritzau Scanpix
Ed Sykes/Ritzau Scanpix
Thomas Christiansen får som hovedopgave at kvalificere Panama til VM i Qatar om to år.
Den dansk-spanske fodboldtræner Thomas Christiansen skal være landstræner for Panama.
Det skriver Panamas fodboldforbund på sin hjemmeside.
Trænerens primære opgave bliver at kvalificere Panama til VM om to år i Qatar, oplyser forbundet.
Yderligere detaljer om aftalen med den 47-årige dansk-spanier vil blive afsløret i de kommende dage, står der videre.
Thomas Christiansen spillede i sin aktive fodboldkarriere blandt andet i FC Barcelona.
I første del af karrieren var han udlejet til en del spanske klubber.
Efter et ophold i Herfølge Boldklub, der i dag er en del af fusionsklubben HB Køge, gik turen videre til Bochum og Hannover i tysk fodbold.
Som træner har Christiansen blandt andet været i cypriotiske Apoel FC, Leeds og senest Union Saint-Gilloise i belgisk fodbold.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned