Pandemi styrer Formel 1-felt til Tyrkiet i stedet for Canada
Der bliver ingen brændte Formel 1-dæk i Canada i år. Foto: Hasan Bratic/Ritzau Scanpix
Hasan Bratic/Ritzau Scanpix
Canadas Grand Prix er aflyst, og i stedet skal Lewis Hamilton og co. køre i Tyrkiet 13. juni.
For andet år i træk må Canada opgive at være vært for et Formel 1-grandprix på grund af coronapandemien.
Canadas Grand Prix 13. juni er blevet aflyst, og Formel 1-feltet kommer nu først til Nordamerika til efteråret, hvor der køres i USA og Mexico.
Det er de canadiske krav om to ugers karantæne ved indrejse fra andre lande, der gør det umuligt at gennemføre grandprixet.
I stedet for en tur over Atlanterhavet efter Aserbajdsjans Grand Prix 6. juni skal feltet nu et smut til Tyrkiet, som udfylder det ledige hul i kalenderen efter aflysningen af grandprixet i Canada.
Det skriver Formel 1 på sin hjemmeside.
Her forsikrer arrangøren af motorsportens kongeklasse også, at feltet er tilbage i Canada i 2022, og at der er indgået en ny toårig aftale om at få Formel 1 til Canada. Dermed er Canada en del af løbskalenderen frem til 2031.
Det er andet år i træk, at racerbanen Istanbul Park bliver en del af Formel 1-kalenderen med kort varsel.
Det første tyrkiske Formel 1-grandprix blev afviklet i 2005, og grandprixet var en fast del af løbskalenderen frem til 2011.
Efter ni års pause vendte Formel 1-racerne tilbage til Istanbul sidste år, og her vandt verdensmester Lewis Hamilton, mens danske Kevin Magnussen måtte opgive at køre de sidste tre omgange.
Grandprixet i Istanbul er det syvende i årets løbskalender. De første to grandprixer er blevet afviklet i henholdsvis Bahrain og Italien. I den kommende weekend fortsætter sæsonen med et grandprix i Portugal.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker