Paolini vinder året første brostensløb
Italienske Luca Paolini fra Team Katusha kørte først over målstregen i det belgiske cykelløb Omloop Het Nieuwsblad, der er det første af de belgiske forårsløb og som samtidig indleder brostenssæsonen.
Den italienske cykelrytter var i udbrud på lidt mere end de sidste 20 kilometer med belgiske Stijn Vandenbergh fra Omega Pharma-Quick Step, men italieneren var stærkest på de sidste 100 meter og vandt med flere cykellængder.
Luca Paolini endte på en fjerdeplads i 2010, en femteplads i 2011 og som nummer 12 i sidste års udgave af det Belgiske brostensløb og bliver med sejren den fjerde italiener, der vinder det belgiske brostensløb.
Stijn Vandenbergh vandt U23-udgaven af Omloop Het Volk, som løbet tidligere hed, i 2004.
Forfølgergruppen med blandt andre Sylvain Chavanel kørte i mål omkring et minut efter de to ryttere i front.
Belgiske Sven Vandousselaere fra Topsport Vlaanderen-Baloise vandt spurten om tredjepladsen.
Der var ingen danske ryttere med på årets rute på 199 kilometer, der både startede og sluttede i Gent.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde