Par nummer 7 bevarer kneben føring i Ballerup
Seksdagesløbet i Ballerup er i fuld gang, og par nummer 7 har stadig føringen. Foto: Scanpix/Martin Sylvest
Scanpix/Martin Sylvest
Med to dage tilbage af seksdagesløbet i Ballerup er der tre point, der skiller par nummer 7 og par nummer 9.
Der er spænding for alle pengene i seksdagesløbet i Ballerup Super Arena.
Efter søndagens løb er det stadig par nummer 7, der består af danske Michael Mørkøv og belgiske Kenny De Ketele, der fører.
Men forspringet ned til par nummer 9, Marc Hester og Leif Lampater, er på blot tre point, og de to par er på omgangshøjde.
Søndagen bød traditionen tro på familiehygge til det danske seksdagesløb, men da børnene havde dystet i tøndeslagning og fastelavnsfesten var ovre, blev det igen alvor på den ovale bane, hvor det kulminerede i en jagt.
På dagens sidste 40 omgange spidsede det hele dog for alvor til.
Først vandt par nummer 7 og par nummer 1 sammen en omgang. Men kort efter angreb blandt andre par nummer 9.
Længe så det ikke ud til at angrebet skulle blive en succes, men på jagtens sidste omgang lykkedes det lige præcis for Hester at få kontakt til bagenden af feltet og dermed blive noteret for den vigtige omgang.
Det betyder, at alt er åbent i kampen om den samlede sejr, inden mandagens næstsidste dag i løbet skydes i gang.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde