Par nummer 7 forsvarer føringen i Ballerup
Par nummer 7 bestående af Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen forsvarede fredag føringen i det københavnske seksdagesløb i Ballerup. Det står fast efter jagten, der blev kørt kort efter midnat natten til lørdag.
Danskerne har 142 point, men er på samme omgang som de nærmeste konkurrenter - Luke Roberts (Australien) og Leif Lampater (Tyskland), der har 121 point.
Mørkøv vandt løbet i både 2009, 2010 og 2011, da han dannede par med Alex Rasmussen, inden duoen sidste år blev slået af Marc Hester og Iljo Keisse.
I år er Alex Rasmussen ude med karantæne, mens Lasse Norman Hansen debuterer i seksdagessammenhæng.
Lasse Norman Hansen er dog ikke en hvem som helst på banen, eftersom han er olympisk mester i disciplinen omnium.
Nummer tre samlet er Jesper Mørkøv, der er lillebror til Michael Mørkøv, og schweiziske Franco Marvulli. Parret har 116 point, og er på samme opgang som par nummer 7.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet