Par nummer 7 ryger ned på andenpladsen i Ballerup
Selvom par nummer 7 bestående af Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen vandt lørdagens sidste jagt, var det ikke nok til at generobre den tabte førerposition i det københavnske seksdagesløb i Ballerup.
Efter løbets tredje dag ligger par nummer 1, australske Luke Roberts og tyske Leif Lampater, på førstepladsen. De er en omgang foran danskerne på andenpladsen, men har til gengæld færre point.
Par nummer 1 har 206 point, mens det danske par har 218 point.
Par nummer 14 med Jesper Mørkøv, lillebror til Michael Mørkøv, og schweiziske Franco Marvulli er også en bane efter førerduoen og ligger nummer tre med 200 point.
Storebror Michael Mørkøv vandt løbet i både 2009, 2010 og 2011, da han dannede par med Alex Rasmussen, inden duoen sidste år blev slået af Marc Hester og Iljo Keisse.
I år er Alex Rasmussen ude med karantæne, mens Lasse Norman Hansen debuterer i seksdagessammenhæng.
Selvom Lasse Norman Hansen ikke har kørt seksdagesløb tidligere, så er han ikke en hvem som helst på banen. Han er olympisk mester i disciplinen omnium.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned