Par nummer syv fører seksdagesløb
Par nummer syv bestående af Alex Rasmussen og Michael Mørkøv har lagt sig i spidsen af årets seksdagesløb, efter en fredag hvor de fik scoret masser af point.
De fører nu med 24 point ned til danske Marc Hester og hans tyske makker, Leif Lampater, der ellers havde opnået en snæver føring efter torsdagens løb i Ballerup Super Arena.
Fredagens sidste jagt havde en heldig afslutning set med danske øjne. Det var nemlig en anden Mørkøv, lillebror Jesper Mørkøv, og hans makker, Wim Stroetinga, der tog sejren.
Hollandske Stroetinga sikrede sejren med en fotofinish i tæt kamp med Leif Lampater, Alex Rasmussen og Marcel Kalz, skriver 6dageslob.dk.
Jagten endte med, at de fire ryttere kørte over stregen på stort set samme tid. Kommissærerne måtte nærstudere målfotoet, før de kunne kåre Wim Stroetinga og Jesper Mørkøv som vindere.
Den dansk-hollandske duo ligger nu på femtepladsen i det samlede klassement.
Michael Mørkøv har vundet seksdagesløbet fire gange - tre af dem med Alex Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker