Det stærke par nummer syv bestående af Michael Mørkøv og Alex Rasmussen har tilkendegivet, at de også til næste år vil køre det københavnske seksdagesløb i Ballerup Super Arena.
Det er en af årsagerne til, at løbsarrangører Henrik Elmgreen torsdag kan meddele, at seksdagesløbet vil blive kørt i 2011 og 2012 i Ballerup.
Der var ellers tvivl om Mørkøvs og Rasmussens fortsatte deltagelse, da de også kører på landevejen for Team Saxo Bank under Bjarne Riis. De har sagt, at de vil droppe VM på bane i fremtiden for at koncentrere sig om landevejen, men der er altså stadig plads til seksdagesløbet.
- Bjarne har bekræftet, at han ikke ser noget til hinder for, at Mørkøv og Rasmussen fortsat kan stille til start i seksdagesløbet i Ballerup, og det har naturligvis haft stor betydning for indgåelsen af den nye aftale, siger Henrik Elmgreen i en pressemeddelelse.
Det danske par nummer syv, der vandt løbet i 2010, glæder sig over udsigten til at køre det traditionsrige løb.
- Det er noget helt særligt at køre seksdagesløb på dansk grund, og sejren i 2010 var kulminationen på en fantastisk seksdagessæson med tre sejre ud af fem mulige på de europæiske vinterbaner, siger Alex Rasmussen og Michael Mørkøv.
- Vi håber på at få endnu en succesfuld seksdagessæson af nogenlunde samme omfang som sidste år, fortæller duoen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde