Par nummer syv: Vi har nerver på

Den ene del af par nummer syv, Michael Mørkøv, regner med, at det bliver tæt lige til det sidste.

- Der bliver kørt meget taktisk, og vi må ærligt tilstå, at nerverne sidder lidt udenpå tøjet på os, hvilket det sikkert også gør hos Keisse og Hester.

- Vi kigger dem ud, og vi venter på at se svaghedstegn, før vi rykker rigtigt igennem, siger Mørkøv til Team Saxo Banks hjemmeside.

- Om afgørelsen falder i morgen, er derfor svært at sige, men det bliver uhyggeligt spændende - både i morgen og på finaleaftenen tirsdag.

Efter søndagens to jagter er fire par på omgangshøjde. Blot syv point skiller Mørkøv og makkeren Alex Rasmussen fra førstepladsen.

/ritzau/

To dage før afgørelsen på det københavnske seksdagesløb indtager par nummer syv andenpladsen efter Iljo Keisse og Marc Hester.

Offentliggjort Sidst opdateret