Når man kommer i en finale uden at have vundet en eneste af fem kampe i regulær spilletid, så er man en lille smule heldig.
Den konklusion er Paraguays målmand, Justo Villar, nået frem til, efter at han og holdkammeraterne onsdag kvalificerede sig til finalen af Copa America, turneringen om det sydamerikanske mesterskab i fodbold.
- Vi har haft noget held i de seneste par dage, og vi havde det igen i dag. Vi skal helt klart forbedre os, siger Justo Villar ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Paraguay måtte for anden kamp i træk ud i straffesparkkonkurrence, før holdet efter 120 målløse minutter formåede at besejre Venezuela 5-3 i semifinalen.
Undervejs i kampen ramte venezuelanerne opstanderen tre gange, Paraguay fik Jonathan Santana udvist, og kampen sluttede uværdigt med et større slagsmål.
Også Paraguays kvartfinale mod Brasilien endte uden mål, hvorefter Paraguay stik imod kampens spil og chancer vandt 2-0 efter straffespark.
Paraguay, som er i landets første Copa America-finale siden 1979, skal i finalen den 24. juli møde Uruguay.
Justo Villar mener, at Paraguay, som spillede uafgjort i alle tre gruppekampe, skal spille på en anden måde, hvis holdet skal nå helt til tops ved turneringen, der bliver afviklet i Argentina.
- Vi har fem eller seks skadede spillere, en spiller har karantæne, og vi kan ikke gøre det samme i finalen, som vi har gjort de seneste dage. Det vil være for meget at spille på 0-0 endnu en gang og vente på straffesparkkonkurrence, konkluderer Justo Villar.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet