Paraguay spillede sig med søndagens 2-0-sejr over Slovakiet i førerposition til at vinde gruppe F ved VM i fodbold.
Sydamerikanernes chance for at slutte som nummer et steg yderligere, da New Zealand spillede 1-1 mod Italien, så Paraguay nu fører gruppen med fire point for to kampe.
- Vi ved, at vi er kommet tættere på, men vi ved også, at vi skal fortsætte med at arbejde, og det er vores hensigt at blive nummer et i gruppen, siger Enrique Vera, som scorede det første mål og blev kåret som kampens bedste spiller mod Slovakiet.
Paraguays landstræner, Gerardo Martino, er også tilfreds.
- Jeg mener, at resultaterne i de to første kampe har styrket os mentalt, ikke bare som fodboldspillere, men i hele vores attitude. Vi er tættere på at nå vores mål om at gå videre fra gruppen, siger han.
Paraguay møder på torsdag New Zealand i holdenes sidste kamp i gruppen. De to bedste hold går videre til ottendedelsfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde