Alan Pardew under søndagens match i Dover. Foto: Grateh Fuller/AP/POLFOTOGrateh Fuller/AP/POLFOTO
Alan Pardew slap godt fra sin første opgave i spidsen for Crystal Palace med en 4-0-sejr i FA Cup over Dover.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det var en taknemmelig opgave, der ventede Alan Pardew i hans første test som ny manager for fodboldklubben Crystal Palace.
Søndag mødte Premier League-mandskabet i FA Cuppen Dover fra den femtebedste række i engelsk fodbold, og det blev til en ventet favoritsejr på 4-0.
Forsvarsspilleren Scott Dann blev matchvinder med to mål, der begge blev sat ind i første halvleg.
Begge hans mål opstod som følge af dødbolde. Først blev Dann hængende efter et hjørnespark og kom først på en løs bold i feltet.
Og 20 minutter senere satte han så hovedet direkte på et hjørnespark og bragte gæsterne foran 2-0 med sit tredje mål i sæsonen.
Annonce
Efter pausen fjernede Crystal Palace så al tvivl med scoringer af Dwight Gayle og Kevin Doyle.
Det var Crystal Palaces første sejr i ni kampe, og dermed har holdet tanket en smule selvtillid inden lørdagens ligakamp mod Tottenham.
Derimod led normalt så hjemmestærke Queens Park Rangers et knæk, da holdet også i FA Cuppen tabte 0-3 til Sheffield United fra den tredjebedste række.
Jamal Campbell-Ryce scorede to gange for gæsterne og var dermed stærkt medvirkende til det overraskende resultat.
Casper Sloth fik spilletid for Leeds for første gang i to måneder, da klubben fra den næstbedste række tabte 0-1 ude til Sunderland fra Premier League.
Den tidligere landsholdsspiller spillede hele kampen.
Alan Pardew under søndagens match i Dover. Foto: Grateh Fuller/AP/POLFOTOGrateh Fuller/AP/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned