Parken-aktie falder til laveste niveau i et halvt år
FCK-spillerne formåede torsdag ikke at besejre kroatiske Rijeka og missede dermed Europa League-gruppespillet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FCK's nederlag i Europa League-kvalifikationen torsdag aften gav udsving på aktiemarkedet.
Det har ramt selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, at fodboldklubben torsdag ikke sikrede sig avancement til Europa League.
Det stod klart, da aktiemarkedet åbnede fredag.
Det viste, at prisen på en Parken-aktie ved åbningen var faldet med cirka 10,5 procent fra 72 kroner til 66,20 kroner.
Dermed faldt den til laveste niveau siden 8. april 2020. Dengang var prisen faldet som følge af coronakrisen.
Fredag formiddag var aktien steget en smule i værdi, så prisen lød på 68 kroner klokken 10.15. Parken-aktien endte med at koste 69,8 kroner, da fondsbørsen lukkede og gik på weekend klokken 17.
Det svarer til et fald på dagen på 3,1 procent.
Parken nedjusterede torsdag aften sine økonomiske forventninger til 2020 efter FCK's 0-1-nederlag til kroatiske Rijeka.
Før var forventningen et underskud på mellem 150 og 200 millioner kroner. Nu forventer selskabet et underskud på mellem 200 og 250 millioner kroner.
Nederlaget på hjemmebane betød, at FCK missede gruppespillet i Europa League, der er den næststørste klubturnering i Europa.
FCK-træner Ståle Solbakken kaldte skuffelsen for "den mørkeste dag" i hans mangeårige karriere som træner for københavnerne.
- Jeg har hovedansvaret for det, og det er ikke sådan, vi vil optræde. Det skader forretningen på kort og lang sigt. Det er det laveste niveau i min tid - i begge mine epoker i klubben, sagde træneren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned