Sikkerheden på Danmarks nationalstadion, Parken i København, lever ikke op til lovgivningen. Det mener Karsten Naundrup Olesen, lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, efter at TV2-programmet LPS torsdag kunne fortælle om, hvordan en journalist på ni dage blev indsat i Parkens korps af kontrollører, uden at journalisten havde den påkrævede autorisation. Journalisten var kontrollør til kampen den 4. oktober mellem FC København og Esbjerg.
- Den er klar. Ganske klar. Så der er ikke noget at komme efter. Formålet med loven er blandt andet at sikre publikumssikkerheden, og så kan man selvfølgelig sige, at det er skidt, at han ikke bliver indført i de sikkerhedsprocedurer, som er i det pågældende idrætsanlæg, siger Karsten Naundrup Olesen til TV2 Sporten.
Flere politikere på Christiansborg ser kritisk på sagen.
- Hvis Parken ikke får styr på det her, må man finde en måde, så man kan sanktionere Parken Sport og Entertainment, siger den konservative retsordfører, Tom Behnke.
TV2 lod journalisten søge optagelse i kontrollørkorpset, fordi tv-stationen havde hørt vedvarende rygter om, at Parken på grund af personalemangel henter folk ind fra gaden for at være kontrollører.
Parken har endnu ikke kommenteret sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker