Parken opjusterer overskudsforventninger med 25 millioner
FCK jagter guld i både Superligaen og pokalturneringen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Selskabet bag FC København forventer nu at komme ud med et overskud i intervallet 150-175 millioner kroner.
Selskabet bag superligaklubben FC København forventes at få et større overskud i 2023 end først antaget.
Fredag har Parken Sport & Entertainment meddelt fondsbørsen, at selskabet forventer at komme ud af året med et overskud på 150-175 millioner kroner. Det er en opjustering på 25 millioner kroner i forhold til det tidligere udmeldte interval på 125-150 millioner kroner.
Omsætningen ventes at være på 1225-1275 millioner kroner. Tidligere lød forventningerne på en omsætning i niveauet 1175-1225 millioner kroner.
- Ændringen foretages med baggrund i de realiserede resultater for de første tre måneder af 2023 og forventningerne til den resterende del af året, skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Forventningerne er baseret på, at FC København som minimum kommer i Europa Leagues gruppespil.
Det er kun muligt, såfremt københavnerne bliver danmarksmester. Bliver FCK nummer to eller vinder pokalturneringen, kan klubben maksimalt komme i Conference League, den tredje bedste europæiske klubturnering. Før sæsonens sidste seks spillerunder har FCK et forspring på to point ned til FC Nordsjælland.
Parkens regnskab for årets første kvartal offentliggøres 17. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde