Parken-storaktionæren Erik Skjærbæk afviser, at han går med planer om, at FC København i fremtiden skal droppes som aktivitet i selskabet.
- Jeg har på ingen måde nogen interesse i at sælge fodboldklubben, siger Erik Skjærbæk til borsen.dk.
Afvisningen kommer i kølvandet på, at Jyllands-Posten tirsdag morgen beskrev et internt strategioplæg fra Skjærbæk, hvor han skriver, at han ikke er glad for, at hans investering i selskabet står og falder med held og uheld på en fodboldbane.
"Som investor kan jeg ikke lide, at afkastet af min investering afgøres af én eller flere fodboldkampe. Det er gambling, og resultatet ligger uden for egen kontrol," skriver aktionæren blandt andet i oplægget
Han afviser ikke dokumentets rigtighed, men siger:
- Det her er et gammelt dokument fra før sommerferien. Det var mit oplæg til, hvordan vi skal drive fodboldklubben. Og det har jeg fået min vilje med. Jeg ville have, at fodboldklubben skulle kunne overleve en til to sæsoner med dårlige resultater, lyder det fra Skjærbæk.
Han siger, at han ville gøre op med det forretningsprincip, at man tjente penge på ejendomme, badeland og fitnesscentre for så at sætte til på fodboldholdet.
- Man troede, man kunne drive et fodboldhold med overskuddet fra badeland og fitness. Men det kunne de i hvert fald ikke. Det, der jo er sket, er, at de ikke kunne drive de nye forretninger, så hvis Karl Peter (Sørensen - den anden storaktionær, red.) og jeg ikke var kommet med alle vores penge, så var FCK ophørt med at investere, siger han.
Han slår fast, at han er glad for sin investering og ikke har planer om at sælge sin aktier. Han udtrykker også tilfredshed med selskabets drift. Erik Skjærbæk ejer knap 20 procent af aktierne i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker