Parma får igen fratrukket point i Serie A
Fodboldklubben Parma har for tredje gang i denne sæson fået fratrukket point i Serie A for uorden i økonomien.
Det er et kedeligt hattrick, den italienske fodboldklub Parma scorede torsdag.
For tredje gang i denne sæson er holdet fra skinkebyen blev fratrukket point for uorden i økonomien, og dermed ser holdets muligheder for at overleve i Serie A mere end almindeligt svære ud.
Parma er denne gang blevet fratrukket fire point af fodboldforbundet, skriver Reuters, og det reducerer deres pointkonto fra 16 til 12 point.
Dermed har klubben nu hele 17 point op til den rigtige side af nedrykningsstregen, og med blot otte runder igen bliver det en tæt på umulig mission for bundholdet.
Klubben erklærede sig for nylig konkurs, og endnu er det altså ikke lykkedes at få styr på pengekassen.
I forrige spillerunde i Serie A leverede Parma ellers sæsonens største overraskelse, da holdet hjemme besejrede det suveræne tophold Juventus med 1-0.
Det gav fornyet håb om overlevelse blandt klubbens fans, men med den tredje fratrækning af point er det håb sandsynligvis endegyldigt slukket.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde