Passiv kampstart i fodboldkamp var gestus til israelske ofre
I solidaritet med israelske ofre undlod ungdomslandshold at tage del i det første minut af kvalifikationskamp.
Israels U21-landshold i fodbold afviste fredag at spille det første minut af en EM-kvalifikationskamp mod Polen.
Det skete som en gestus til de ofre, der mistede livet under Hamas' angreb på Israel den 7. oktober. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Israelske myndigheder hævder, at i alt 1200 mennesker mistede livet under angrebet.
Siden har Israel bombet Gaza for at komme Hamas til livs.
Ifølge Gazas sundhedsmyndigheder, som kontrolleres af Hamas, har flere end 12.000 mennesker mistet livet i de israelske bombardementer.
Heller ikke Polens spillere tog del i kampens første minut. Polen endte i øvrigt med at vinde kampen 2-1.
Spillernes gestus blev afviklet uden tilladelse fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), skriver Reuters.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned