Men den unge dansker er samtidig klar over, at det bliver vanskeligt at kopiere den spektakulære sejr over ungareren Jozsef Matocsi, der i februar blev slået i brædderne efter 11 sekunder.
- Jeg tvivler stærkt på, at det kan lade sig gøre igen, for han er en stærk modstander. Men alle kan blive ramt, og det satser jeg på, han bliver, siger Patrick Nielsen før kampen, der gælder WBA's interkontinentale titel.
Selv om en kamp, der blot varer nogle få sekunder ikke kan give den store bokseerfaring, er danskeren glad for forløbet. Han er ikke bange for, at det har ødelagt forberedelserne til kampen mod den formodet lidt stærkere Vega.
- Det kan godt være, kampen i februar var hurtigt overstået, og jeg ikke fik så meget ud af det, men det var et kæmpe løft for selvtilliden. Det viser, at det, man arbejder med i træningslokalet, virker. Det er fedt at få bekræftet, siger Patrick Nielsen.
Lørdagens modstander Gaston Vega har tabt fire af sine hidtidige 17 professionelle kampe, senest i januar, hvor han blev knockoutet i tredje runde i en kamp i Brasilien, og Patrick Nielsen mener da også, at han har luret, hvor svaghederne er.
- Hans ene parade falder, og det har vi fokuseret rigtig meget på under træningen. Jeg skal have det i baghovedet hele tiden.
- Men han vil gerne ind at slås, og det skal han ikke have lov til. Han skal bokses på afstand, lyder det fra den unge dansker, der kan vinde sin 14. professionelle sejr i lige så mange kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde