Patrick Nielsen møder tidligere verdensmester i Tyskland
Danske Patrick Nielsen blev i oktober slået i gulvet af briten John Ryder i London. Foto: Scanpix/Andrew Couldridge/arkiv
Scanpix/Andrew Couldridge/arkiv
28. april står bokseren Patrick Nielsen over for den tidligere verdensmester Arthur Abraham.
Supermellemvægtsbokseren Patrick Nielsen er tilbage i bokseringen, når han 28. april møder den tidligere verdensmester Arthur Abraham i Offenburg i Tyskland.
Det skriver Team Sauerland i en pressemeddelelse.
Dermed skal 26-årige Nielsen i aktion for første gang, siden han i oktober blev banket i gulvet i femte omgang af briten John Ryder ved et stævne i London.
Patrick Nielsen "kan ikke vente" til at duellere med Abraham.
- Min seneste kamp satte virkelig tingene i perspektiv. Jeg har ændret nogle ting i min træning og i mit private liv.
- Og nu er jeg 100 procent fokuseret på boksning. Folk vil få den rigtige Patrick Nielsen at se, siger danskeren.
38-årige Abraham, der gennem karrieren har vundet 46 og tabt seks kampe, slår fast, at han ikke har tænkt sig at stoppe karrieren.
- Jeg glæder mig til at møde Patrick Nielsen og levere en god præstation for mine fans. Jeg ved, at Patrick er en god bokser.
- Det bliver en god test for mig og en chance til at bevise, at jeg er klar til at kæmpe med om VM-titler igen, siger Abraham.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde