Patrick Nielsen skal møde polsk knockout-bokser
Patrick Nielsen kommer på sin hårdeste opgave hidtil i karrieren, når den danske bokser den 7. september møder polske Patrick Majewski i Frederikshavn.
Mens flere af Nielsens tidligere modstandere har haft en knapt så prangende rekordliste, så ser det anderledes ud denne gang. Majewski har vundet 21 af sine 22 kampe som professionel - de 13 er sikret på knockout.
- Det bliver en hård test for mig, men jeg er mere end klar til det. Jeg vil som altid være klar og kæmpe med hjertet, siger Patrick Nielsen i en pressemeddelelse.
Den kommende modstander kan heller ikke vente med at kigge forbi Danmark.
- Jeg er allerede højt rangeret hos WBC og WBO, og dette give mig mulighed for at komme op ad WBA's rangliste, siger 33-årige Majewski.
Polakken er rangeret som nummer ni hos WBC, hvor Nielsen er nummer 23. Hos WBO rangerer Majewski også over danskeren med en placering som nummer 12 - Patrick Nielsen er nummer 15.
Danskeren er bedst hos WBA, hvor han er nummer fire, mens polakken er langt nede på bokseforbundets rangliste.
Patrick Nielsens rekordliste lyder på 19 sejre i lige så mange kampe. Den 22-årige danske mellemvægter har vundet de ni af kampene på knockout.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde