Patriots sender mangeårig stjernekicker på porten
Kicker Stephen Gostkowski er den mest scorende spiller i Patriots' historie. Foto: Greg M. Cooper/Ritzau Scanpix
Greg M. Cooper/Ritzau Scanpix
36-årige Stephen Gostkowski stopper i New England Patriots som den mest scorende i klubbens historie.
Først røg quarterbacken Tom Brady. Nu sender New England Patriots deres stjernekicker på porten.
Den tidligere Super Bowl-mester oplyser på sin hjemmeside, at holdet vælger at ophæve kontrakten med 36-årige Stephen Gostkowski efter 14 sæsoner i klubben.
Stephen Gostkowski er den mest scorende spiller i Patriots' historie. Derudover er kickeren fra Baton Rouge i Louisiana, USA, der har tre sejre i Super Bowl på sit cv, den 12. mest scorende spiller i NFL's historie.
I de 14 sæsoner hos Patriots har Stephen Gostkowski ramt på 87,38 procent af sine field goal-forsøg. Det er femtebedst af alle kickere i NFL's historie.
I den seneste sæson spillede den 36-årige kicker kun i fire kampe, inden en lårskade sendte Gostkowski ud for sæsonen.
Afgangen kommer få dage efter, at New England Patriots på overraskende vis ikke forlængede kontrakten med deres mangeårige superstjerne på quarterback-pladsen Tom Brady, der i stedet skrev kontrakt med Tampa Bay Buccaneers.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie