Paul Pogba gennemgår operation og er ude i fire uger
Paul Pogba var senest i aktion, da Manchester United besejrede Newcastle 2. juledag. Foto: Phil Noble/Reuters
Phil Noble/Reuters
Manchester Uniteds franske midtbanespiller har været under kniven og må igen holde pause.
Manchester United har måttet undvære Paul Pogba i de seneste tre kampe, og nu står det klart, at der går en rum tid, før den franske verdensmester er på græs igen.
Pogba har tirsdag gennemgået en operation for at få styr på sin genstridige ankel.
- Alt gik godt. Vi må bevare den positive energi, siger Pogba i en story på sin Instagramprofil.
Ifølge nyhedsbureauet AFP vil operationen formentlig holde midtbanespilleren på sidelinjen i de kommende fire uger.
Operationen er blevet foretaget, efter at Pogba har pådraget sig to ankelskader alene i denne sæson.
Problemerne har betydet, at han kun har haft sporadiske optrædener på Uniteds hold siden sommerferien.
Pogba fik problemer med anklen sidst i september, men vendte tilbage i to kampe mod Watford og Newcastle omkring jul.
Men herefter var den gal igen, og nu har han altså taget konsekvensen.
I alt er Paul Pogba i den igangværende sæson noteret for syv kampe i Premier League og en enkelt i Liga Cuppen.
Mens han restituerer i sygesengen, skal holdkammeraterne i Manchester United i kamp tirsdag aften.
Her gælder det den første af to semifinaler mod lokalrivalen Manchester City i Liga Cuppen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker