Paulinho skifter til kinesisk fodbold
Den kinesiske fodboldklub Guangzhou har hentet brasilianeren Paulinho i Premier League-klubben Tottenham.
Penge er øjensynligt intet problem i den kinesiske fodboldliga Super League, og nu har klubben Guangzhou Evergrande haft den store check fremme.
Klubben meddeler på sin hjemmeside, at den har hentet brasilianeren Paulinho i Christian Eriksens klub i Premier League, Tottenham.
- Paulinho har nu formelt skrevet under. Transfersummen er 14 millioner euro (104 millioner kroner, red.), og kontrakten gælder for fire år, lyder teksten på klubbens hjemmeside.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den 26-årige brasilianer bliver dermed forenet med sin landsmand, den tidligere brasilianske landstræner Luiz Felipe Scolari, som tog over i klubben tidligere i juni.
Guangzhou jagter sin femte titel i træk i ligaen, men må for tiden tage til takke med tredjepladsen. Klubben køber stort ind, og Paulinho skal spille sammen med sin landsmand Ricardo Goulart, som blev købt i januar for rekordsummen 111 millioner kroner.
I weekenden skiftede senegaleseren Demba Ba til konkurrenten Shanghai Shenhua.
Paulinho, som har spillet 32 landskampe for Brasilien, nåede i øvrigt 45 kampe i Tottenham. En stor del af dem i selskab med Christian Eriksen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde