Paulus Wildeboer kunne ikke sige nej til Australien
Den hollandske svømmetræner Paulus Wildeboer, som de seneste år har sørget for stor dansk succes i bassinet, fortæller i et interview med Politiken, hvorfor han har valgt at sige farvel til Danmark og fortsætte i Australien i stedet for.
- Lige så længe, som jeg har været svømmetræner, har det været min drøm at komme til at arbejde i Australien. Det er et af den slags tilbud, det er svært at sige nej til, siger han til avisen.
Wildeboer har indtil nu ikke villet kommentere, hvorfor han valgte at skifte job.
- Under OL i sommer gik det nok op for mig, at der er mange ting, der skal ændres, hvis svømmerne skal have chancen for at præstere på ypperste niveau frem til næste OL, og sandsynligheden for at få gennemført de ændringer er for lille.
- Da jeg samtidig havde et tilbud om at få lov til at gøre det, jeg helst vil, og som jeg kan, i Australien, kunne jeg ikke sige nej i min alder.
- Jeg er 58 år, og til det næste OL vil jeg være 62. Og hvem vil have en gammel mand på 62, lyder det spørgende fra hollænderen.
Australieren Shannon Rollason er blevet udpeget som Wildeboers afløser. Shannon Rollason tiltræder 1. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde