Paven holder sig neutral inden EM-brag
Født i Tyskland, men nu med bopæl i Italien.
Det sætter Pave Benedict XVI i et dilemma forud for aftenens EM-semifinale mellem Tyskland og Italien.
Paven håber ifølge sin talsmand bare, at "det bedste hold vinder".
- Personligt tror jeg ikke, at Paven vil se kampen, siger Fader Federico Lombardi til det tyske nyhedsbureau DPA.
Opgøret er noget, der ellers fylder en del i Vatikanet, hvor de fleste er italienere, indrømmer Federico Lombardi.
En af Pavens tætteste medarbejdere er ligeledes tysker og holder med Tyskland, fortæller Federico Lombardi, men ellers heppes der på Italien.
Onsdag aften spillede de regerende verdens- og europamestre fra Spanien sig til endnu en slutrunde-finale med en 4-2-sejr over Portugal.
Sejren kom i hus efter forlænget spilletid og straffesparkkonkurrence. 120 minutters spil bød på nul mål, og i duellen fra 11-meter-pletten gik det så galt for Portugal, at holdets største stjerne Cristiano Ronaldo - fast straffesparkskytte - aldrig fik chancen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde