Pavens begravelse skubber fodboldkampe i Italien
Førerholdet Inter skal alligevel ikke i kamp lørdag aften. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Inter-Roma og to andre kampe i Serie A er blevet udsat som følge af pave Frans' begravelse lørdag.
Pave Frans' begravelse lørdag får konsekvenser for flere af kampene i den italienske Serie A.
Kampene Inter-Roma, Como-Genoa og Lazio-Parma er alle blevet udsat til et senere tidspunkt. Det oplyser Lega Serie A i et opslag på platformen X.
Italiens Olympiske Komité (Coni) opfordrer til, at alle idrætsaktiviteter, der er planlagt lørdag, bliver rykket til en anden dag, og det har ligaforeningen taget til sig.
Mest bemærkelsesværdig er udsættelsen af Inters kamp mod Roma. Milano-klubben fører ligaen, men Napoli på andenpladsen har samme antal point før de sidste fem spillerunder.
Sent tirsdag aften står det klart, at begge tophold i stedet skal i ilden søndag.
Inters kamp er blevet skubbet til søndag klokken 15, mens Napoli løber på banen til hjemmekampen mod Torino en håndfuld timer senere.
Gustav Isaksen, Oliver Provstgaard og resten af Lazio tager mandag aften imod Parma. Lazio er nummer syv i ligaen og kæmper for tiden for at nå op blandt de fire bedste hold, der får adgang til Champions League.
Pave Frans døde mandag i en alder af 88 år. Samtlige fodboldkampe, der skulle være spillet samme dag, blev af samme årsag udsat.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker