Pedersen: Jeg vandt landets største løb i den flotteste trøje
Mads Pedersen har i år vundet både det danske mesterskab og det største danske cykelløb, PostNord Danmark Rundt. Foto: /ritzau/Claus Bonnerup
/ritzau/Bonnerup Claus
21-årige Mads Pedersen er nu både forsvarende dansk mester og vinder af Danmarks største cykelløb.
Det var ikke overraskende en begejstret Mads Pedersen (Trek), der lørdag rullede over målstregen i Aarhus som vinder af dette års PostNord Danmark Rundt.
- Det er dejligt. Jeg har selvfølgelig drømt om at vinde dette løb, men det var ikke noget, jeg havde troet ville ske, så det er jeg meget glad for, siger den nykårede mester.
Han holdte hele etapen øje med danske Michael Valgren (Astana), der kun var otte sekunder efter Pedersen i klassementet.
- Men holdkammeraterne kørte så godt, og de var rigtigt stærke. Vi havde tre mand med til sidst ud over mig, så jeg troede på det hele vejen, men man ved aldrig, hvad der kan ske.
- Man kan jo være uheldig og styrte, så jeg var først sikker, da vi ramte trekilometer-mærket, siger Pedersen med henvisning til reglen om, at man ikke taber tid, hvis man styrter eller får defekt inden for de sidste tre kilometer.
Den 21-årige dansker vandt løbet iført den rød-hvide Dannebrogstrøje - et symbol på det nationale mesterskab, Pedersen vandt tilbage i juni.
- At jeg skulle vinde begge ting i det samme år, havde jeg ikke set komme.
- Det er rigtig fedt at vinde Danmarks største cykelløb i Danmarks flotteste trøje, siger Pedersen.
Den danske Trek-rytter grundlagde sin sejr, da han torsdag vandt løbets kongeetape, der havde afslutning i Vejle.
Den sejr gav ham et forspring på ni sekunder til Valgren, og det lykkedes altså Pedersen at holde det hele vejen hjem.
Han tabte kun lidt under et enkelt sekund til Valgren på fredagens enkeltstart i Randers.
Ud over at vinde klassementet kunne den unge dansker også iføre sig løbets ungdomstrøje samt pointtrøjen efter løbets sidste etape.
Lørdagens etape blev vundet af tyske Maximilian Walscheid (Sunweb) i en massespurt.
I næste uge er Mads Pedersen en del af den danske VM-trup til verdensmesterskaberne i den norske by Bergen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde