Pedri og Torres redder Barcelona fra endnu en nullert
Barcelonas Pedri havde det svært over for de aggressive spillere fra Cadiz i søndagens La Liga-kamp. Men Pedri endte med at score kampens første mål i sejren på 2-0. Foto: Joan Monfort/Ritzau Scanpix
Pedri og Ferrán Torres sørgede for målene for FC Barcelona, som vandt 2-0 hjemme over Cadiz.
FC Barcelona var nær ved at spille 0-0 for anden spillerunde i træk i La Liga, men på to sene mål lykkedes det at vinde 2-0 på hjemmebane over Cadiz.
Dermed har Barcelona fire point efter to kampe oven på sidste uges nullert ude mod Getafe.
Cadiz så ikke meget til bolden i løbet af kampen, men udeholdet forsvarede sig heroisk mod Barcelona, som ledte efter de gode idéer i offensiven.
Især den polske stjerneangriber Robert Lewandowski virkede uskarp i Barcelonas angreb.
Barcelona kørte bolden rundt og ledte efter åbningerne, men fandt dem først meget sent i kampen.
Barcelonas midtbanespiller Pedri scorede kampens første mål efter 82 minutters spil. Assisten kom fra midtbanekollegaen Ilkay Gündogan, der fandt Pedri med en elegant stikning.
Pedri var lige ved ikke at kunne nå bolden, men den 20-årige spanske midtbanespiller kastede sig frem og prikkede den i kassen.
Stopperen Andreas Christensen spillede de første 79 minutter for Barcelona, inden den danske landsholdsspiller blev erstattet af Eric García.
Cadiz fik en stor chance for at udligne kort før tid, men indskiftede Darwin Machis hamrede bolden over mål.
I stedet fordoblede indskiftede Ferrán Torres føringen for Barcelona og gjorde det til slutresultatet 2-0, da Cadiz skulle satse til slut.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde